Kom til generalforsamling og hør, hvem der blev årets vinder af Nairobiprisen. Afstemningen er slut, men du kan læse om de tre nominerede her:
Jørgen Harboe indstiller Knud Vilby
Jeg vil gerne indstille Knud Vilby til Nairobiprisen.
Det er både en lidt kedelig indstilling, og samtidig lidt upassende.
Indstillingen er kedelig, fordi Vilby er så umådelig oplagt til netop den pris. Han har beskæftiget sig med udviklingslande i en menneskealder og næsten lige så længe været den ypperste, mest vidende og mest brugte advokat for u-landssagen herhjemme. Der er pt. ingen, der lever mere op til de retningslinjer, der er sat for Nairobiprisen, end netop Knud Vilby.
Indstillingen er også lidt upassende, fordi jeg kommer med den. Knud og jeg kender hinanden udmærket, og vi er begge medstiftere af både klubben og prisen. Når jeg indstiller Knud, er der derfor et element af roseklub og af, at alle stiftere helst skal have prisen før eller siden.
Ikke desto mindre synes jeg altså, at Knud oplagt står for den udviklingsoplysning og den tilgang til udviklingsproblematikken, vi gerne vil fremme og fremhæve ved at uddele vores pris. Derfor mener jeg, at han skal have den i år. I det lange løb vil det ligefrem være pinligt, hvis vi forbigår ham.
Lotte Ladegaard og Per Østerlund indstiller Toms Chokolade
Vi indstiller Toms Chokolade til Nairobiprisen 2010, fordi vi synes, at det er paradoksalt, at de firmaer i det danske erhvervsliv, der faktisk gør noget for at forbedre arbejdsvilkårene og udviklingen i udviklingslandene, også er dem, der får flest tæsk af medierne.
Senest gik det ud over Toms Chokolade i forbindelse med Miki Mistratis dokumentar ”Chokoladens mørke side” om børneslaveri hos blandt andre Nestlé i Elfenbenskysten.
Toms Chokolade får 98 procent af sin kakao fra Ghana, hvor virksomheden i flere år har været med til at tage ansvar for nogle af de mange udfordringer, landet og dets kakaofarmere står overfor.
Toms har blandt andet hjulpet Ghanas kakaobønder med at udvikle nye metoder, som er mere skånsomme for miljø og bønder, og som giver bedre bønnekvalitet. Toms har også etableret fuld sporbarhed på kakaobønnernes vej fra landsbyer i Ghana til Danmark, og Toms betaler en højere pris for de sporbare bønner.
Sporbarheden betyder, at Toms kan holde øje med, om forholdene for kakaofarmerne og deres familier er acceptable – og gøre noget for at forbedre forholdene. 15.000 skolebørn får også støtte at Toms ved hjælp af efteruddannelse af lærere og forældremøder, der gør forældrene bevidste om værdien af uddannelse frem for børnearbejde.
I Elfenbenskysten, hvorfra Toms får sit kakaosmør, arbejder virksomheden igennem to brancheinitiativer: World Cocoa Foundation (WCF) og International Cocoa Initiative (ICI) mens Toms har egne projekter i Ghana i samarbejde med udviklingsorganisationen IBIS og Danida.
Toms betaler selv 40 procent af projektet i Ghana, hvilket er markant højere end egenbetalingen i de fleste danske udviklingsorganisationer.
Rikke Bergquist indstiller Christina Lund Sørensen
Jeg indstiller hermed journalist Christina Lund Sørensen til årets Nairobipris.
Det gør jeg, fordi jeg mener, hun kan blive en vigtig inspiration for andre unge journalister, der overvejer at rapportere fra og om udviklingslandene, og fordi hendes reportager og nyhedsdækning er med til at kaste et forfriskende nyt lys over dele af Asien.
Nogle journalistaspiranter drømmer om arbejde med udviklingslandene. Få ender med at tage springet.
Christina Lund Sørensen er en af dem, der tog chancen og sagde sin faste stilling på P3 Nyheder med (forholdsvis!) sikre fremtidsperspektiver i DR op til fordel for et liv som studerende og freelancer i Thailand.
Siden da har hun stille og roligt formået at levere flere og flere interessante nyheder og baggrundshistorier til både DR og Kristeligt Dagblad om blandt andet Cambodjas kommende generation og opgøret med den mørke fortid, om unge thailandske mænd, der forsøger at meditere sig ud af arbejdsløsheden, og om burmesiske flygtninge, der drømmer om Danmark.
Ved at give årets Nairobipris til Christina Lunds Sørensen kan klubben være med til at inspirere andre unge til at tage springet, og dermed til at fortsætte med at insistere på at sætte fokus på udviklingslandene i de danske medier. Det er særlig vigtigt nu, hvor samtlige medier nedprioriterer udenrigs- og dermed udviklings-stoffet i krisens navn.
